Handel mellem mennesker

Delestrik Universet er en markedsplads, der forbinder private mennesker.

Den konkrete handel indgås mellem køber og sælger - eller mellem den, der bestiller et stykke strik, og den, der strikker det.

Delestrik stiller platformen til rådighed og skaber rammerne for, at I kan finde hinanden og handle så overskueligt og trygt som muligt.

Når du sælger håndstrik

Beskriv dit strik så præcist som muligt. Fortæl fx om: • størrelse og relevante mål • garn og materialer • stand • eventuelle fejl eller slid • om varen er nystrikket eller brugt. Brug billeder af det faktiske strik, du sælger. Læs om billeder på Delestrik.

Hvad koster det, og hvad får du udbetalt?

Det er gratis at oprette annoncer. Delestrik tjener kun penge, når der bliver handlet. Når du sælger: • Delestrik trækker 5 % af salgsprisen. • Kortgebyret til Stripe betaler Delestrik, ikke dig. • Resten er dit. Når du køber: • Du betaler varens pris + Køberbeskyttelse (5 % af varens pris + 10 kr) + fragt (49 kr). • Du ser hele beløbet, inden du betaler. Eksempel med en sweater til 500 kr: • Køber betaler 500 kr + 35 kr Køberbeskyttelse + 49 kr fragt = 584 kr. • Strikkeren får 475 kr udbetalt. • Fragten går til Delestrik, som betaler dao-forsendelsen. Pengene for varen holdes, indtil køber har bekræftet, at pakken er modtaget, eller automatisk 10 dage efter, at du har markeret den som sendt. Derefter lander de på din Stripe-konto og udbetales til din bank efter Stripes normale udbetalingsplan.

Når du bestiller strik

Sådan foregår bestillingsstrik på Delestrik: 1. Find en strikker under Bestillingsstrik. Fra-prisen er strikkerens udgangspunkt, ikke den endelige pris. 2. Skriv til strikkeren via "Stil et spørgsmål", og aftal detaljerne i Delestriks beskedsystem. 3. Når I er enige, sender strikkeren dig et tilbud med den aftalte pris direkte i samtalen. 4. Du accepterer tilbuddet og betaler gennem Delestrik. Så er handlen i hus. Det er en god idé, at I på forhånd aftaler: • hvad der skal strikkes • hvilken opskrift/design I tager udgangspunkt i • størrelse og eventuelle mål • garn og farve • pris, og om garn er inkluderet • forventet leveringstid • om betalingen deles op (fx garn ved start, resten når strikket er færdigt). Hold aftalen i Delestriks beskedsystem, så både strikker og bestiller kan gå tilbage og se, hvad I har aftalt.

Når du køber brugt eller vintage

Beskrivelsen skal give et ærligt billede af varen og dens stand. Håndstrik kan have levet et langt og dejligt liv - det er en del af charmen. Men køberen skal vide, hvad hun eller han køber. → Læs også Betaling & sikker handel